Tanker om Tinder

Jeg har dristet mig til at lave en profil på Tinder, igen igen igen, altså for 4. gang, ikke fordi jeg sådan i bund og grund tror på at jeg finder kærligheden den vej, mere fordi jeg ikke finder kærligheden hvis ikke jeg prøver et eller andet.

Men jeg er allerede på dag to, med min nye profil, blevet bekræftet i at de fleste mænd faktisk ikke er særligt seriøse i deres søgning.
Jeg sviper til højre, der er et match, super, han ser sød ud. Jeg skriver et forsigtig Hej. Får svar tilbage. Hej med dig. Jeg er til små nips, så held og lykke med Tinder og med kærlighede ????? OKAY tænker jeg, hvorfor har du svipet til højre i første omgang når du ikke er til kvinder af min kaliber ??? du kan jo se på billederne at jeg ikke er et lille nips... nå men jeg svare pænt tilbage: Helt ok, ja den kategori kan jeg jo ikke gå ind under. Undre mig over hvorfor du så har svipet til højre i første omgang. Bare nysgerrig.... DET fik jeg så ALDRIG svar på og får det aldrig, for nu har han slettet vores match.

Andre sletter så bare vores match uden overhovedet at svare på den besked jeg har skrevet til dem.

Men hvorfor sviper mænd til højre, når de ud fra billederne allerede kan se at de ikke engang gider at svare mig, og endnu mindre gider at tage på en date med mig for at lære mig at kende ?? nogen som kan fortælle mig det ?

Bliver jeg klædt godt nok på, til at springe ud som sygeplejerske?

Hvad gør man når man er midt i sin uddannelse og har følelsen af at man ikke bliver klædt godt nok på, til det job man skal ud og udføre når man er færdig om 2 år ?

Jeg ved det ikke og håber inderligt at den tanke ændre sig i løbet af de næste semester som jeg skal igennem.

Jeg er startet på 4. semester, vi har været igang i snart to uger, ud af de 6 ugers valgfag vi skal have og jeg føler ikke at den undervisnings, de oplæg jeg har fået, klæder mig på til at skulle agere som sygeplejerske. Jeg har valgfaget pårørende og familie. hvor jeg havde håbet på at blive klædt på til at møde de pårørende, uanset om de var kone, mand, bedstemor, mor, far eller søskende.

Men det vi har fået oplæg om ind til nu har mest været omkring forskning der er på området, eller en "kampagne" for et projekt som skolen står for og jo det er da også godt at få indblik i, men jeg mangler "redskaber" som jeg kan bruge som sygeplejerske.

Og det produkt vi skal lave i løbet af de seks uger, ja det har også mere med forskning at gøre, jeg skal IKKE være forskningssygeplejerske, jeg skal pleje de syge. Det skal så lige indskydes her at på 3. semester lavede vi også en opgave som skulle simulere at vi ville lave en forsknings undersøgelse,

Jeg ved godt at det skal få os til at reflektere over om der er noget som mangler i vores pleje, men jeg har alligevel følelsen af at jeg mangler redskaber som jeg kan bruge når jeg kommer ud i den virkelige verden.

Derfor sidder jeg lige nu med følelsen af at have tabt motivationen til at fortsætte og jeg overvejer kraftigt om jeg bare skal fortsætte mit arbejdsliv som Social- og sundhedsassistent i stedet for som sygeplejerske, hvilket jeg faktisk synes er lidt ærgerligt, da jeg ved at mange af mine med studerende har det på samme måde. 

En sur gammel kælling?

Jeg ved ikke om jeg er ved at blive en af de der sure gamle kællinger,  men jeg er altså lige ved at fare til tasterne og svine folk til, når de i strikke/hækle grupper på facebook viser billeder af deres hunde/katte som ligger på deres håndarbejde, har taget garnet eller hvad nu sådanne dyr nu kan finde på. Men det som kan hidse mig mest op er når de viser billeder hvor dyrene sidder/ligger på bordet, jeg synes absolut ikke at de høre til der.

Jeg kan også blive noget så edder spændt irriteret når folk i de samme grupper, skal fortælle vidt og bredt om deres skavanker, sygdomme eller dårligheder.
Jeg ved godt at det er fordi de har brug for opmærksomheden, men jeg synes altså ikke det høre til i de grupper.

Men jeg besinder mig selvfølgeligt, for jeg kunne altså ikke finde på at svine folk til offentligt, jeg bider mig i tungen og scroller hurtigt videre. Hvilket jeg også ville ønske at mange andre gjorde, for hold da op hvor folk ikke kan skrive pænt til hinanden. STOP nu med det og tal pænt til hinanden, hvis du ikke har noget pænt at sige/skrive, så LAD VÆRE.

P.S. Jeg elsker både hunde og katte, har selv ejet begge dele, men de høre til i grupper hvor man skriver om dem og ikke i håndarbejds grupper.