Hvordan jeg endte i Paamiut

Efter en sygemelding på knap et år, en sygemelding på grund af hvad de kloge mennesker ( læger og psykologer) kalder en belastningsreaktion, en reaktion på et, for mig, meget dårligt arbejdsmiljø. Et år hvor jeg i perioder ikke kunne komme ud af døren, meget gråd og mange besøg hos min søde psykolog og senere en arbejdspsykolog, begyndte jeg at tænke over hvad jeg ville med mit liv og ikke mindst hvad jeg IKKE ville med mit liv.

Jeg kom frem til at jeg skulle væk fra den by jeg boede i, en mellem stor by i Nordjylland, ikke fordi jeg ville flygte fra mine problemer, men fordi jeg havde brug for en ny start, jeg ville noget andet med mit liv og min uddannelse.
Jeg bestemte mig for at jeg ville til København, eller i nærheden, dels fordi min datter bor der og dels fordi jeg altid har elsket København.
Jeg havde brug for at starte på et job hvor ingen kendte mig og dermed ikke havde et forudindtaget indtryk af mig.

Jeg gik i gang med at kikke jobannoncer, meldte mig ind på sundhedsjob.dk, så jeg ville få de nye opslåede stillinger ind på min mail.
En dag jeg var inde at se jobannoncerne igennem stødte jeg på 3 annoncer om ledige assistent stillinger forskellige steder i Grønland.
Jeg tænkte over de annoncer en dags tid eller to og mindede mig selv om at jeg altid har haft et ønske inders inde om at prøve kræfter med at arbejde i udlandet, samt at mine børn jo var voksne og kommet godt fra reden.
3. dag snakkede jeg med mine unger om hvad de sagde til at jeg søgte job i Grønland 4. dag skrev jeg ansøgninger til 2 af stederne og sendte dem afsted 5. eller 6. dag, skulle lige have min datter til at hjælpe mig med at få den rettet godt til.

Sidst i august fik jeg svar fra begge steder, det ene var et afslag, men den anden ville gerne have mig til samtale via Skype.
Den 1. september var jeg så til samtale via Skype, hold da op jeg  var nervøs, det var vildt grænseoverskridende at skulle til jobsamtale på den måde og jeg syntes da heller ikke at jeg gjorde særlig god figur. Afdelingssygeplejersken ville kontakte mig i løbet af et par dag og give mig besked. D. 3. september blev jeg ringet op af afdelings sygeplejersken at jeg havde fået jobbet hvis jeg ville have det, vi aftalte at det skulle være en tidsbegrænset kontrakt på 7 måneder, så kunne jeg altid se om jeg kunne falde til deroppe og vi aftalte at jeg skulle starte d. 1. oktober.
Altså havde jeg en måned til at sige mit skønne lejede hus op, få solgt en masse af mine ting, opmagniseret resten.
Jeg skulle i løbet af 14 dage finde, pakke og sende 100 kg, af mit tøj og egen-dele som jeg ville have med mig derop.

Jeg ankom til Paamiut d. 2. eller 3. oktober 2015 og jeg har været her lige siden, jeg har fundet en fantastisk indre ro og jeg har en arbejdsplads som sætter pris på min faglige stolthed, et job hvor jeg har en masse ansvar.
Hvornår jeg kommer hjem til Danmark igen, vides ikke, men jeg kommer hjem, det er jeg 100 % sikker på og så skal jeg helt sikkert bo i eller ved København, jeg skulle bare lige tage en lille omvej først.

vores farverige skole

Byens smukke kirke

den første isskos jeg så heroppe

fantastisk udsigt