Om at lære at sige ja tak til hjælp fra andre.

Jeg har altid haft svært ved at sige ja tak når nogen har tilbudt mig deres hjælp, jeg bliver altid så forlegen, er bange for at være til besvær og sidst men ikke mindst, været bange for at vise at jeg på nogle områder ikke er stærk og ikke kan klare mig selv.

Men jeg har lært at hvis man skal klare sig igennem livet uden en knude i maven, så er man nødt til at vise andre at man også har en svag side. Jeg har også lært at ved at sige ja tak til andres tilbud om hjælp, ja så kan man give dem følelsen af at være betydningsfulde, det er jo også den følelse jeg får, når andre sig ja tak til min hjælp.

Jeg forstå bare ikke hvorfor det altid har været så svært for mig at tage i mod hjælp og det er hjælp af al slags, til at flytte, lån af bil, at få hængt lamper op m.m, jeg har altid haft følelsen af at hvis jeg fik hjælp så stod jeg i gæld til dem som havde hjulpet mig. Hvad er det der gør at jeg får de tanker? En psykolog sagde engang til mig at det kunne være den måde jeg var blevet opdraget på, at det var noget jeg havde lært op igennem min barndom. Men kan det virkeligt passe ? Det må jeg prøve at finde ud af.

Men jeg er ved at lære det, jeg øver mig og ja jeg bliver bedre og bedre til det. Det er faktisk en dejlig ting at kunne få hjælp uden at føle man skal gøre gengæld.