Hun har foreksempel på et tidspunkt været meget opsat på at finde en kæreste til mig, har flere gange ville arrangere blind-dates til mig, selv om jeg har frabedt mig dette. En dag hvor jeg er nede og besøge hende, siger hun at nu har hun fundet den perfekte mand til mig, hun er overbevist at han lige er noget for mig og jeg er noget for hende, har laver nogle projekter sammen med hendes kæreste, så derfor har hun inviteret ham til middag hos dem nægte lørdag og jeg skal så åbenbart også komme, det skal lige siges at " den perfekte mand" intet ved om at han skal på en blind date med mig.
Jeg indvilliger i at komme lørdag aften, om ikke andet så vil jeg da få noget godt mad at spise, jeg spørger ind til manden, hvordan han ser ud.... ja svare min veninde, han er sød og rar, ikke særlig pæn, men han har masser af penge...BAM første mave puster, ikke særlig pæn.. har jeg da ikke fortjent en pæn mand ?? har masser af penge, jamen du ved da at det ikke er det jeg går op i ved en mand, det her får jeg hverken sagt eller tænkt under samtalen, tankerne kommer først når jeg kommer hjem, her er min hjerne nemlig gået helt i stå og jeg kan ikke tænke klart.
Vi snakker videre og så kommer det næste, det viser sig at hun har haft lavet samme sætop, med en anden af hendes veninder, de havde haft en hyggelig aften, hvor de havde grinet og spillet spil, men veninden havde ikke haft lyst til at mødes med den stakkels mand igen, så derfor var jeg blevet valg nr. 2 til ham BAM... endnu en mave-puster, når nu hun ikke kunne bruge ham, så kan Frydkjær måske, ikke sikkert hun er så kræsen...
Jeg kommer lørdag aften, ikke med den store lyst, men nu havde jeg jo sagt ja. Manden har så heldigvis meldt afbud, tror han havde lugtet lunten.
Efterfølgende har jeg sagt nej til blind-dates og jeg har indtrængende bedt min veninde om at stoppe med at lege Kirsten giftekniv, skal jeg have en kæreste, skal jeg nok selv finde ham.
Nogle gange når vi har været på vej i byen, har hun kunne finde på at sige: Ej nu skal vi altså lige have dig stylet så du ser godt ud, nu skal jeg finde noget tøj der klæder dig, lægge makup og sætte dit hår, .... øhhh jeg har jo lige gjort alt det hjemme fra og jeg synes faktisk at jeg ser rimeligt godt ud... men nej får det ikke sagt og finder 1 time senere mig selv i noget af hendes tøj, med opsat hår og nylagt makup.
Hvis jeg virkelig sætter mig ned og tænker mig om ville jeg kunne finde mange flere eksempler på ting hun har sagt, som har givet mig den der fornemmelse af et slag i maven og hjernen går i stå, men nu bruger jeg ikke min hjerne kapacitet på at gemme på de ting.
Jeg undre mig bare over at nogle kan have den indflydelse på ens hjerne, hvad er det ved hende som gør at jeg ikke får tænkt og dermed sagt fra over for hende? er det fordi jeg ved at hun kan blive ualmindeligt vred og dermed mere ubehagelig, eller er det fordi jeg har følt mig underlegen når jeg har været samme med hende?? jeg ved det ikke, men jeg ved at det ikke er sundt for mig at være alt for meget sammen med hende.
Det skal så også lige siges at hun er en af dem som jeg har haft mindst kontakt med, siden jeg flyttet her til Grønland, så venskabet har ikke stukket så dybt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar