tirsdag den 21. marts 2017

Tanker om at passe på miljøet

Jeg har de sidste mange år også været med på økologi og pas på vores natur/miljø bølgen, så vidt muligt min økonomi nu strakte til det, især i forhold til økologisk mad.

Efter jeg er flyttet til Grønland, har det været meget svært og mega dyrt at købe økologiske vare. Jeg gør så hvad jeg kan i forhold til at passe på miljøet, altså at spare på vandet, el m.m
Men hold nu op det er en udfordring her oppe, for jeg kan foreksempel ikke levere papir til genbrug og hvor det dog skære i mit hjerte at smide reklamerne i skraldespanden, reklamer som jeg forøvrigt ikke kan sige nej tak til, som jeg gjorde i DK.

En anden ting er at jeg skal op og flyve hver gang jeg skal fra den ene by til den anden. Det er ligefrem heller ikke så godt for miljøet.

Derfor irritere det mig så også dobbelt så meget, at når jeg bor på hotel, i F.eks Nuuk, hvor de hænger et skilt op inde på badeværelset, at man kan være med til at hjælpe dem, med at passe på naturen, ved ikke at smide sine håndklæder til vask hver dag, at de giver mig rene håndklæder hver dag, trods det at jeg ikke har smidt dem på gulvet, men pænt hængt dem op. Hvad nytter det så ??? ja jeg spørger bare.
Det er da rimeligt frustrerende at jeg endeligt kan gøre bare en lille forskel og så bliver det spoleret af rengøringsdamen. Tror jeg bliver nødt til at have en lille snak med hende.

Jeg har også førhen handlet meget i genbrugsforretninger, men det er så desværre også umuligt heroppe. Her i Nuuk hvor jeg er nu, hvor jeg troede jeg skulle købe en del nye bukser m.m har så kun åbent torsdag til lørdag... øv øv øv for i dag er det tirsdag og jeg skal rejse tilbage til Paamiut i morgen. I Paamiut er der godt nok en lille genbrugsforretning, men der er der næsten kun børnetøj og det voksentøj der er der, er meget slidt. Jeg kikker alligevel forbi en gang imellem, i håb om at kunne finde nogle gamle skindjakker som jeg så kan sy om til tasker m.m.



Den her stod også bag skiltet 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar